Moxa
Moxa er god til følgende.
- Moxa er især god til smerter i muskler og led
- Retter op på kroppens ubalancer
- Gigtsmerter af den kolde type
- Menstruationssmerter
- Lændesmerter
- Blokeringer og kulde i kroppen
- Smerter fra brok
- Astma
- Mavesmerter
Moxa behandling.
Denne type behandling er en slags varmeterapi med urter, nærmere betegnet kinesisk gråbynke. Urten afgiver en behagelig varme og kan bruges til at stimulere akupunkturpunkter, muskler og led. Forskellen på akupunktur og Moxa er at akupunktur regulere energi i kroppen – Moxa tilfører energi til kroppen. Der findes diverse teknikker og redskaber til Moxibustion, som en behandling også kaldes. Den mest almindelig er at bruge en såkaldt ”Moxa-cigar”, hvis glødende ende holdes tæt på huden i korte øjeblik af gangen. Der er intet der brænder, man vil blot opleve en behagelig varme.
Moxa bruger jeg sammen med akupunkturen når jeg skønner det nødvendigt. Dette har nemlig vist sig at være særlig effektiv til behandling af både akutte- og kroniske problemer. Jeg opvarmer små områder på kroppens akupunkturpunkter med den hensigt, at stimulere blodcirkulation. Det er derfor fremragende til at opløse kulde og fugt i kroppen på grund af sin varmende effekt.
Hvad bruges den til.
Når Moxa anvendes, bringer den bevægelse via varme ind på punktet/området der kræver behandling. Den anvendes til områder hvor kulde har hindret en god blodcirkulation og dermed har givet blokeringer – i form af ledsmerter, menstruationssmerter, lændesmerter m.m.
Urten Moxa er en kinesisk urt som høstes, vaskes og tørres og behandles i flere omgange inden den lagres i minimum 2 år.
Efter behandlingen skal man drikke tempereret vand så man får skyllet affaldsstofferne ud af kroppen. Man kan mærke et bedre energi flow og smerten vil aftage.
Hos mig kan du også købe en “cigar” med hjem, så du kan behandle dig selv.
De gamle kinesiske naturlæger sagde, at en mand, der forstår sig på urter – men ikke kender akupunktur – eller én, som kender til akupunktur, men ikke kender til moxa – kan aldrig blive en rigtig læge/healer.
I sandhed ” akupunktur og moxa er de vigtigste teknikker ”.
– Sådan skrev Chin-li-Meng, forfatter til bogen: om valg af dag og tid for akupunktur og moxa (1447). Dette var den almindelige opfattelse hos størsteparten af kinesiske naturbehandlere igennem århundreder.
Moxa er ældre end akupunktur. Der er gjort gravfund, f.eks. Ma-wang-tui gravene, hvor der er blevet fundet manuskripter og stentavler med indhuggede punkter og beskrivelser, som bekræfter dette. Nogen forskere mener, at meridianerne måske oprindeligt var beregnet for moxabehandling, og at nåleteknikken kom til meget senere.