Stressbehandlingen er en effektiv og skånsom metode til behandling af stressramte.
Holistisk Stressbehandling (HSB) er en ny behandlingsform, som har til formål at afspænde centralnervesystemet og modvirke stress.
Behandlingen er målrettet voksne, unge og børn der er stressramte – eller med risiko for at blive det.
Stressbehandlingen går ud på at afspænde dit nervesystem, dine muskler og dit sind.
Hvordan føles en Holistisk Stressbehandling??
Du ligger på ryggen, med dit tøj på og et tæppe over dig. Det eneste du skal er, at slappe af, mens du modtager behandlingen. Du vil opleve en dyb afspænding mens du ligger på briksen, og bagefter.
Jeg behandler på: nakke, hals, øvre ryg, skuldre, hovedbund og ansigt, med fokus på ansigtszoner og akupressurpunkter. Behandler efter hvilken side af kroppen og hjernen, der dominerer over den anden side (lateralitet). Zoneterapi er også en del af behandlingen, med særlig fokus på vagusnerven (den 10. kranienerve) som er kroppens længste nerve og hovedaktøren i det parasympatiske nervesystem, der styre hvile, fordøjelse og restitution.
Stressbehandlingen kan bruges til:
Stressbehandlingen er effektiv til, at behandle symptomer som: søvnbesvær, hovedpine, tankemylder, indre uro, svært ved at huske, forstoppelse/diarré, nakke/kæbespændinger, forhøjet blodtryk og mere generelle spændinger i kroppen.
Behandlingsformen er holistisk, da den virker dybt afstressende, udrensende og drænerende på hele kroppen – og så bidrager den til at klientens centralnervesystem kommer i balance.
Ønsker du:
Ønsker du at få smilet og glæden tilbage igen? Mærk roen i kroppen og få styr på tankerne?
Så giv dig selv en gave og book en tid til en Holistisk Stressbehandling.
Hvis du har spørgsmål eller vil book en tid, kan du ringe til mig på 61461919 eller tryk på BOOK .
Hvad er stress?
Der findes grundlæggende to forskellige former for stress; kortvarig, positiv stress og negativ, langvarig stress.
Positiv stress
Man kan tale om positiv stress når man f.eks. er optaget af noget indenfor nærmeste udviklingszone, dvs. noget som ligger inden for ens formåen. Man skal måske gøre sig umage med at opgaven, men den står til at løse. Dette kan være en opgave på arbejde, en hverdagslogistisk udfordring eller en fysisk præstation. Denne type stress er ikke belastende for kroppen eller sindet, da den er forholdsvis kortvarig og den konvarige stress kan endda også være nyttig ift. at skulle præstere til en eksamen el.lign.
Negativ stress
Den negative stress kan opstå, når kravene fra omgivelserne bliver for store og når der er alt for mange arbejdsopgaver, der ikke matches i tid og overskud. Stress kan også opstå, når der er noget følelsesmæssigt der belaster dig, f.eks. problemer i dit parforhold eller med dine børn. Kendetegnende for denne type stress er desuden at belastningen af krop og/eller Sind står på over en længere periode.
Stresssymptomer
I det følgende oplistes en række symptomer på langvarig, negativ stress. Listen er ikke udtømmende, men indeholder nogle af de hyppige symptomer.
Fysiologiske stresssymptomer
– øget puls og blodtryk (øget aktivitet i det sympatiske nervesystem)
– hovedpine (muskelspændinger)
– hjertebanken
– svimmelhed
– trykken for brystet
– svedudbrud (det sympatiske nervesystem innerverer svedkirtlerne)
– hyperventilation (stressresponset påvirker respirationscenteret i hjernen)
– mavesmerter (overaktivitet i det sympatiske nervesystem sløver
– fordøjelsesprocesserne. Forstoppelse ses ofte)
– nedsat appetit
– stive muskler og led (sammentrækning af kapillærerne, dårlig
– ernæringstilstand, ophobning af affaldsstoffer i muskler og bindevæv)
– gentagne infektioner (kortisol svækker immunsystemet)
– forværring af kronisk sygdom f.eks. psoriasis, diabetes (stress skaber
– ubalance i kroppens reguleringsfunktioner)
Psykologiske stresssymptomer
– træthed
– indre uro
– nedsat koncentration
– hukommelsesbesvær
– rastløshed
– depression
– mismod, manglende livsglæde
– irritabilitet
– lav selvfølelse
– angst
– grådlabil
Adfærdsmæssige stresssymptomer
– søvnløshed
– hyperventilation
– manglende overblik
– aggressivitet
– trøstespisning
– ubeslutsomhed
– ændrede kostvaner
– øget forbrug af kaffe, tobak, alkohol, sukker.
