Du kan få øreakupunktur i min klink i Gjellerup, som ligger mellem Ikast og Herning.
Smertelindring med øreakupunktur.
Når man behandler med magnet plastre i ørene, er det næsten helt smertefrit og kan med fordel bruges til børn eller dem med nåleskræk.
Alle akupunktur punkter på kroppen, findes også i ørene. Derfor kan man behandle alle lidelser i ørene, med god effekt. Jeg bruger en blå trykpen til at finde punktet i øret og sætter et lille hudfarvet plaster på, som har en lille magnetkugle på bagsiden. Plastrene sidder så i øret og behandler området, til næste konsultation.
Du kan også få smertelindring med et elektronisk apparat (agiscopet). Den finder det behandlingsværdige punkt og man kan sætte en nål i punktet i øret.
Jeg stiller diagnosen ud fra samtalen, diagnostiske tegn og hvordan øret ser ud; farver, struktur og linjer i øret.
Det vigtigste er, at punktet findes i det rigtige område og at nålen eller plastret sættes HELT præcis.

Øreakupunktur er helt naturligt og ufarligt.
Behandling med øreakupunktur blev udviklet i 1950erne af Poul Nogier, som var læge.
Han fandt ud af, at man kunne smertelindre ved at sætte magneter eller nåle, på bestemte steder i ørene. Hans behandlinger var meget effektiv og fik stor opmærksomhed. Man fandt ud af, at der er kortest vej til nervesystemet, fra ørene og derfor kom der tit en effekt med det samme eller det krævede kun få behandlinger.
Øreakupunkturbehandling (auriculoterapi) er godkendt af WHO som behandlingsform i 1990. Systemet kaldes for auriculo og auris betyder øre på latin.
Akupunktur og akupressur har eksisteret i mere end 5000 år og har været almindeligt brugt, som kinesisk folkemedicin. Der er fundet og beskrevet en bog, som er dateret ca. 2000 år tilbage, som hedder Den Gule Kejser. I den bog er der beskrevet punkter rundt på kroppen og i ørene, om hvordan man har brugt tryk (akupressur) og akupunktur, som kinesisk folkemedicin til smertelindring. Kinesisk folkemedicin bruges den dag i dag og består af urter, som anses som et vigtigt lægemiddel, massage, moksibustion, akupunktur og akupressur.
Posturologi
Posturologi og auriculoterapi samarbejder, idet man bl.a. benytter auricoloterapien når man skal behandle de posturologiske ubalancer.
Posturologi er videnskaben om det system, som opretholder kroppens ubevidste holdning. Hvis vi har skævheder, der skaber smerter og ubalancer i kroppen, kan vi rette op på det med posturologi. Det kan være skævhed i hoften eller i skulderne, forskelligt tryk under fødderne, kæbespændinger og vores syn kan spille en rolle. Balancen og svimmelhedsproblemer er også en ubalance, som der kan behandles med posturologi.
Vi undersøger her, om skulderne- og hoftelinjen er lige, skæv eller roteret. Er den ikke lige eller finder vi rotationer, er der højst sandsynligt et posturologisk problem. Hvis problemet kommer oppe fra, er det indre øre eller øjne og hvis det kommer nede fra er det fødderne. Ved denne test afdækker vi den toniske muskelspænding, som er den spændingstilstand, som opretholder en normal kropsholdning.
Fødderne er vigtige i forhold til, hvordan vi bevæger os og hvordan vi står. Smerter i og omkring fødderne, kan være pinefulde, da vi skal bruge vores fødderne til at gå med. Smerterne kan skyldes mange ting og kan komme fra lænden, hofterne, knæene, ankelleddet og fra foden. Mange døjer med hælspore og inflammation i en scene under foden, inflammation i akillessenen eller ondt i et knæ. Det kan være tegn på et posturologisk ubalance.
Øjnene er med til at holde vores balance og er derfor vigtig for vores kropsholdning. Det kan påvirke os både fysisk og psykisk, hvis vores øjne ikke kan samarbejde mellem de to hemisfærer, højre og venstre hjernehalvdel. Det kan give symptomer som hovedpine, migræne, depression, angst, søvnproblemer, ordblindhed, koncentrationsbesvær og transportsyge.
Ørene forbinder vi med vores balance og er også vigtig for vores kropsholdning. Nogle af de mest almindelige ubalancer kan være dårlig balance og svimmelhed, øresten, virus på balancenerven, svulst i hjernen, blodpropper og tinnitus. De påvirker alle vores posturologi.
Kæben er vigtig at nævne, vi bruger kæbemusklen når vi spiser og snakker. Men også når vi er presset eller når vi sover, kan vi bide hårdt sammen, så det opstår kæbespændinger. Derfor har de fleste mennesker kæbespændinger i mere eller mindre grad. Kæben kan sågar påvirke fodrodsknoglernes stilling, vores øjenmuskulatur og vores hormonelle balance. Derved vores holdning og vores psyke. Kæbeproblemer kan være skyld i træthed, smerter, kvalme, svimmelhed, hovedpine, øresusen, tand og bidproblematikker.
Vi undersøger for skævheder hos vores klient og i øret for behandlingsværdige punkter, med disse teknikker. Sammenarbejdet mellem posturologi og auriculoterapi, skaber her en mulighed for at korrigere tonus langs rygsøjlen og dermed rette op på kroppens uhensigtsmæssige rotationer og skævheder ved skuldre og hoften, uden at manipulerer, hive og vride i dem.


